Almindelige vorter

Om Wartner Frysebehandling 2nd Generation

Er behandling med Wartner Frysebehandling 2nd Generation smertefuldt?
Frysebehandling af huden kan give en vis smerte og en stikkende fornemmelse, som føles lidt ubehagelig. Det går hurtigt over, og der opstår efterfølgende en lille blære under vorten.
Er Wartner Frysebehandling 2nd Generation sikker at bruge?
Ja, Wartner Frysebehandling 2nd Generation er sikker at bruge, hvis du læser og følger anvisningerne nøje. Vi anbefaler dog, at Wartner ikke anvendes til børn under 4 år. Wartner Frysebehandling 2nd Generation er CE-mærket og klassificeret som medicinsk udstyr i klasse II A og overholder EU’s gældende retningslinjer (Rådets direktiv 93/42/EØF). Produktet er testet af forskere og lægefaglige eksperter og er en sikker metode til fjernelse af vorter: “Wartner Frysebehandling 2nd Generation opfylder alle gældende juridiske krav, der garanterer forbrugerens sikkerhed”. J. Sleumer, laboratoriechef hos Eurofill i Zaandam, Holland. Dermatologerne bekræfter, at Wartner Frysebehandling 2nd Generation er sikker i brug: “Wartner Frysebehandling 2nd Generation har en effektivitetsgrad, der kan sammenlignes med den klassiske metode (flydende kvælstof – den metode, der anvendes inden for sundhedsvæsenet) i alle henseender, og fryseeffekten ligner den, der opnås med flydende kvælstof. Den er muligvis lidt langsommere (påføring i 20 sekunder i stedet for 3 sekunder, hvilket jeg anser for mere sikkert og mindre smertefuldt.” Dr. J.M. Gray, dermatolog – Paris, Frankrig. “Eksperterne mener, at frysemidlet Wartner Frysebehandling 2nd Generation kan påføres af patienten selv, og derfor sælges det uden recept til offentligheden.” Dr. I.H. Boersma, dermatolog ved Albert Schweizer-hospitalet i Zwijndrecht, Holland.
Hvornår må Wartner Frysebehandling 2nd Generation ikke anvendes?
Wartner Frysebehandling 2nd Generation må ikke anvendes:
  • Hvis du er diabetiker.
  • Hvis du er gravid.
  • Hvis den almindelige vorte eller fodvorten sidder et følsomt sted, hvor huden er tynd (f.eks. ansigtet, halsen, armhulerne, hagen, brystet) – og ikke på kønsvorter.
  • Hvis huden omkring vorten eller selve vorten er betændt.
  • Hvis du ikke er sikker på, at den lidelse, du vil behandle, er en almindelig vorte eller en fodvorte.
  • Wartner Frysebehandling 2nd Generation må ikke anvendes til børn under 4 år.
Hvilken temperatur opnår Wartner Frysebehandling 2nd Generation?
Wartner Frysebehandling 2nd Generation fryser vorten med en temperatur på -50°, hvilket er den laveste temperatur som er målt for et produkt på markedet for frysebehandling.
Hvordan virker Wartner Frysebehandling 2nd Generation i forhold til andre frysebehandlingsprodukter på markedet?
Baseret på klinisk forskning er Wartner det bedste produkt på markedet med hensyn til behandlingstemperatur.
Får man ar af at bruge Wartner Frysebehandling 2nd Generation?
Hvis du følger alle instruktioner i brugsanvisningen korrekt, vil Wartner Frysebehandling 2nd Generation ikke medføre ar. I visse tilfælde kan huden blive lidt misfarvet, men det forsvinder med tiden.
Er Wartner Frysebehandling 2nd Generation svær at påføre?
Nej. Wartner Frysebehandling 2nd Generation skal påføres præcist, men det er ikke svært. I brugsanvisningen er der en præcis beskrivelse af, hvordan Wartner Frysebehandling 2nd Generation skal påføres.
Hvor længe skal jeg trykke ventilen ned?
Tryk ventilen ordentligt ned i tre sekunder (tæl fra et-tusind og et til et-tusind-og-tre).
Hvor længe skal jeg holde den nedkølede skumapplikator mod vorten?
Det afhænger af vortens type, størrelse og placering (se indlægssedlen). Skumapplikatoren kan holdes mod vorter i højst 20 sekunder, og mod fodvorter i højst 40 sekunder.
Hvor mange gange kan skumapplikatoren anvendes?
En skumapplikator er til engangsbrug og må derfor kun anvendes en enkelt gang.
Hvor ofte kan jeg anvende Wartner Frysebehandling 2nd Generation?
Wartner Frysebehandling 2nd Generation kan anvendes tre gange inden for en uge. Der skal herefter gå to uger inden gentaget behandling af samme vorte.
Kan almindelige vorter og fodvorter, der behandles, vende tilbage?
Hvis behandlingen af en almindelig vorte eller fodvorte er vellykket, plejer den at forsvinde for evigt. Kroppens immunforsvar vil normalvis fjerne eventuelle rester af den almindelige vorte eller fodvorte.
Har Wartner Frysebehandling 2nd Generation nogen bivirkninger?
Der er flere mulige bivirkninger:
  • Eftersom vorten fryses, bliver huden midlertidigt hvid.
  • Der dannes en blære under vorten, men det er en del af behandlingen og helt ufarligt.
  • Det kan medføre en vis smerte at anvende Wartner Frysebehandling 2nd Generation.
  • Hvis skumapplikatoren trykkes mod vorten for længe, kan det medføre lokal vævsdød. Derfor skal du nøje følge anvisningerne om behandlingstid, alt efter om det er en hånd- eller fodvorte.
  • Vær altid forsigtig og omhyggelig med at anvende Wartner Frysebehandling 2nd Generation korrekt. Ellers kan der opstå ar og nerveskader.
Hvor alvorlige er de forskellige bivirkninger?
Hvid hud: Så snart du trykker skumapplikatoren mod vorten, bliver huden hvid. Misfarvningen forsvinder, kort efter at skumapplikatoren fjernes. Blæredannelse: Blæren forsvinder, så snart vorten falder af huden. Der dannes ny hud under blæren. Smerte ved brug: Når skumapplikatoren trykkes mod huden, kan der opstå en stikkende fornemmelse. Den stikkende fornemmelse forsvinder, kort efter at skumapplikatoren er fjernet. Lokal vævsdød: Dette sker kun, når huden fryses i dybden. Derfor må skumapplikatoren aldrig holdes mod en almindelig vorte længere end 20 sekunder (40 sekunder ved en fodvorte). Ardannelse og nerveskader: Dette indtræffer kun ved sjusket brug, og hvis instruktionerne i brugsanvisningen ikke følges. Skumapplikatoren må aldrig holdes mod vorten i mere end 20 sekunder (40 sekunder, hvis det er en fodvorte) for at sikre, at huden ikke bliver frosset i dybden og dermed ikke tager skade.
Hvad gør jeg, hvis bivirkningerne ikke forsvinder?
Søg altid læge, hvis den stikkende fornemmelse ikke forsvinder, eller hvis du oplever andre komplikationer, når du brugere Wartner Frysebehandling 2nd Generation.
Hvem kan anvende Wartner Frysebehandling 2nd Generation?
Wartner Frysebehandling 2nd Generation kan anvendes af de fleste voksne. Du kan også anvende Wartner Frysebehandling 2nd Generation til at fjerne vorter på børn over 4 år, men behandlingen skal udføres af en voksen.
Kan Wartner Frysebehandling 2nd Generation anvendes til behandling af børn?
Ja, Wartner er velegnet til børn, men de skal være mindst 4 år gamle.
Kan Wartner Frysebehandling 2nd Generation anvendes af gravide?
Du må ikke bruge Wartner Frysebehandling 2nd Generation, hvis du er gravid eller ammer.
Hvor hurtigt forsvinder vorten?
Det tager ca. 10-14 dage, før vorten forsvinder.
Hvad gør jeg, hvis vorten ikke forsvinder efter 14 dage?
Hvis vorten ikke forsvinder efter 14 dage, kan du behandle den igen. Hver vorte må behandles højst tre gange med Wartner, og der skal være min. to ugers pause mellem behandlingerne.
Hvordan plejer jeg det behandlede område bedst muligt?
Hold området rent. Undlad at pille og klø i det. Beskyt blærer med et plaster, og lad være med at punktere dem.
Må jeg udsætte det behandlede område for væske?
Ja. Du kan både bade og tage brusebad efter behandling med Wartner Frysebehandling 2nd Generation.
Er Wartner Frysebehandling 2nd Generation skadeligt for miljøet?
Nej. Wartner Frysebehandling 2nd Generation er ikke skadeligt for miljøet.
Hvem fremstiller Wartner Frysebehandling 2nd Generation?
Wartner Frysebehandling 2nd Generation fremstilles af Omega Teknika – Farnham Drive, Finglas, Dublin 11, Irland og forhandles af ACO HUD NORDIC AB.
Hvor kan jeg købe Wartner Frysebehandling 2nd Generation?
Du kan købe Wartner Frysebehandling 2nd Generation på apoteket.
Hvordan fungerer Wartner Frysebehandling 2nd Generation?
Wartner Frysebehandling 2nd Generation fungerer på samme måde som den metode, der anvendes i sundhedsvæsenet. Frysemidlet påføres skumapplikatoren, og vorten fryses derefter væk ved at skumapplikatoren holdes mod vorten i 20 eller 40 sekunder. Efter frysebehandlingen falder vorten af efter 10-14 dage. Wartner Frysebehandling 2nd Generation er ikke skadeligt for miljøet. TRIN 1 Hold den blå ende af skumapplikatoren mellem tommelfinger og pegefinger, og klem, indtil den lille åbning kan ses. Sæt skumapplikatorens åbning fast på applikatorholderens stang, så stangen dækkes helt. TRIN 2 Hold spraybeholderen opret, og vend den væk fra kroppen og fra åben ild, varme, direkte sollys og elektriske kilder. Placer applikatorholderen med skumapplikatoren i ventilen i toppen af spraybeholderen, så skumapplikatoren skjules. Hold om den nederste del af spraybeholderen med den ene hånd, og tryk applikatorholderen ned med den anden hånd i mindst 3 sekunder. Der høres en hvislelyd, mens applikatorholderen holdes nede. Fjern applikatorholderen med skumapplikatoren fra ventilen. Skumapplikatoren er nu fyldt med kold væske, og der vil kunne ses kondens. Kondensen er ufarlig. TRIN 3 Når skumapplikatoren er blevet fyldt med kold væske, skal du vente i 20 sekunder, inden du holder den mod huden. Dette gøres for at sænke temperaturen yderligere og forbedre effekten af Wartner®. TRIN 4 Når du har ventet i 20 sekunder, skal du trykke skumapplikatoren let mod vorten. Ved håndvorter: Tryk skumapplikatoren mod vorten i 20 sekunder. Ved fodvorter: Tryk skumapplikatoren mod vorten i 40 sekunder. Kontrollér, at skumapplikatoren virkelig ligger ind mod det sted, der skal behandles, med et konstant tryk. Skumapplikatoren skal holdes mod vorten i det tidsrum, der er angivet ovenfor. På grund af frysningen opstår der en vis stikkende fornemmelse. Når du har fjernet skumapplikatoren fra vorten, skal du vente i 2 minutter. Anvend derefter en papirserviet til at løsne skumapplikatoren fra holderen. Kassér skumapplikatoren efter brug. Anvend ikke den samme skumapplikator igen. Rør heller ikke ved stangen på applikatorholderen med fingrene for at undgå, at huden inficeres med vortevirus igen. 2 YDERLIGERE BEHANDLINGSTRIN Forudgående og efterfølgende behandling af fodvorter INDEN BEHANDLING: Bad først foden i varmt vand i 5 minutter. Fjern eventuel hård hud omkring fodvorten med fodfilen. Fil, indtil fodvorten er synlig. TRIN 1-4 Se ovenfor. Samme trin, som anvendes til fjernelse af håndvorter. TRIN 5 Efter at have trykket skumapplikatoren mod fodvorten i 40 sekunder kan man opleve et let ubehag, når der opstår tryk eller friktion på det behandlede område. Dette kan afhjælpes ved at bruge et trykaflastende plaster på det behandlede område. Trykaflastende plastre kan købes på apoteket og indgår ikke i pakken.