Almindelige spørgsmål

Almindelig information

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg ikke er sikker på, om en knop på huden er en vorte eller ej?
Søg læge, hvis du ikke er sikker på, om du har en vorte eller ej.
Findes der andre slags vorter?
Ja, ud over den almindelige vorte findes der flere andre slags vorter: FLADE VORTER (VERRUCA PLANA) Flade vorter er små, jævne og flade. De er hudfarvede og har en tendens til at optræde i store klynger med 20 eller op til 100 styk samtidigt. De kan opstå hvor som helst, men forekommer oftest i ansigtet og nakken eller på hænder, vriste og knæ. De fejldiagnosticeres ofte, særligt når de sidder i ansigtet. De opstår ofte i forbindelse med flænger eller lignende. TRÅDFORMEDE VORTER (VERRUCA FILIFORMIS) Trådformede vorter er lange, smalle svulster, der vokser på læberne, øjenlågene, i ansigtet eller på halsen. KØNSVORTER (CONDYLOMA ACUMINATUM) Kønsvorter vokser omkring endetarmsåbningen og/eller kønsorganerne. MOSAIKVORTER En klynge af mange tætsiddende små vorter. OBS! Wartner Frysebehandling 2nd Generation og Wartner Vortepen må kun anvendes til behandling af almindelige hånd- og fodvorter.
Hvordan ser en almindelig vorte ud?
En almindelig vorte, verruca vulgaris, er en forhøjning på huden og sidder oftest på hænderne eller fødderne. En almindelig vorte er kendetegnet ved, at den har en grov, blomkålslignende overflade. Fodvorter ligner almindelige vorter, men opstår på fodsålen eller under tæerne. Fodvorter er almindeligvis fladere og gør ofte ondt på grund af trykket, når man går på foden.
Hvad er medicinsk udstyr? Hvad er forskellen i forhold til et lægemiddel?
Medicinsk udstyr anvendes blandt andet til at påvise, forebygge, overvåge, behandle eller lindre sygdomme hos mennesker. Forskellen i forhold til et lægemiddel er, at medicinsk udstyr fungerer mekanisk eller fysisk til forskel fra lægemidler, der har en farmakologisk virkning.
Er medicinsk udstyr mindre effektivt end et lægemiddel?
Hvor vidt et produkt klassificeres som medicinsk udstyr eller et lægemiddel, afhænger ikke af, hvor effektivt det er, men udelukkende af virkningsmekanismen. Medicinsk udstyr kan være lige så effektivt som et lægemiddel.